Om foreningen

Vedtægter

Vedtægter for Sydfalster's Skelby Forsamlingshus.

Sydfalster's Skelby Forsamlingshus

Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 30. november 2023.

§1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er: Skelby Forsamlingshus Sydfalster, og foreningens hjemsted er Skelby i Guldborgsund Kommune.

§2. Formål

Foreningens formål er at drive forsamlingshuset således, at det anvendes til arrangementer og fælles aktiviteter af kulturel, foreningsmæssig, politisk, idrætsmæssig og selskabelig art, med vægt på samhørighed i og fremme af lokal udvikling med tilgang af beboere og turisme.

Herunder have erhvervslignende arrangementer, hvis eventuelle resultat skal anvendes til lokale velgørende formål.

§3. Medlemmer

Som medlemmer kan optages personer, foreninger, firmaer og selskaber med interesse i forsamlingshusets bevarelse.

Medlemskontingentet, der gælder for kalenderåret, forfalder til betaling den 1. marts.

Nye medlemmer betaler for hele kalenderåret ved indmeldelsen.

Såfremt indmeldelse sker efter den 1. oktober, gælder betalingen for den resterende del af året samt for det efterfølgende kalenderår.

Medlemskontingenterne er ens for alle og det fastsættes på den ordinære generalforsamling.

§4. Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Til generalforsamlingen har samtlige medlemmer adgang, og hvert medlem har én stemme. Stemmeret kan udøves af alle medlemmer, som kan dokumentere, at de har betalt gyldigt kontingent, ved personligt fremmøde samt ved repræsentation i henhold til skriftlig fuldmagt.

Ordinær generalforsamling skal afholdes senest inden udgangen af februar måned, og indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Indkaldelse til en generalforsamling skal ske ved opslag på foreningens hjemmeside, ved opslag i lokale butikker samt ved angivelse i offentligt socialt medie efter bestyrelsens valg.

Forslag til den ordinære generalforsamling skal være skriftlige og bestyrelsen i hænde senest 7 dage inden generalforsamlingen.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst være:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af stemmetællere.
  3. Formandens beretning.
  4. Forelæggelse af det reviderende årsregnskab.
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer: 2 eller 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år, i lige år 2, i ulige år 3, samt bestyrelsessuppleant for 1 år.
  6. Valg af bilagskontrollører: 2 bilagskontrollører for 2 år, på valg forskudt, samt 2 stedfortrædere/bilagskontrollørsuppleanter for 1 år.
  7. Fastsættelse af kontingent.
  8. Indkomne forslag.
  9. Eventuelt, herunder intet kan besluttes.

§5. Ekstraordinær generalforsamling

Afholdes såfremt 3/5 af bestyrelsen ønsker det, eller hvis 55% af medlemmerne skriftligt begærer det og angiver punkter til behandling.

Indkaldelsen skal angive de punkter, der er til behandling, og kun disse kan behandles. Et punkt betegnet ”eventuelt” kan ikke behandles på en ekstraordinær generalforsamling.

Indvarsling sker som til ordinær generalforsamling.

§6. Bestyrelsens sammensætning og konstituering

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som skal have en tilknytning til forsamlingshuset. Disse vælges for 2 år og afgår skiftevis 2 eller 3 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand og kasserer, og den fordeler øvrige bestyrelsesopgaver imellem sig. Formand og kasserer må ikke være samme person.

Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden for sin virksomhed. Den er beslutningsdygtig, når den er sammenkaldt til møde efter de regler, den har fastsat herfor. Formanden kan i opsættelige sager indkalde bestyrelsen til møde herom med dags varsel.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 af dens medlemmer er til stede. Beslutninger forudsætter, at mindst 3 har stemt for dem. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen fører en protokol over sager behandlet på hvert bestyrelsesmøde og over de trufne beslutninger. Protokollen underskrives af mødedeltagerne senest ved næste bestyrelsesmødes begyndelse.

§7. Økonomi, regnskab og revision

Regnskabsåret går fra 1.1 til 31.12. Af et eventuelt overskud sker henlæggelser til vedligeholdelse og til lignende angivne formål, bestemt af bestyrelsen og efterfølgende godkendt af generalforsamlingen.

Foreningens midler skal være anbragt i pengeinstitut. Kassereren orienterer ved bestyrelsens ordinære møder om foreningens økonomiske situation. Der kan aldrig udbetales overskud til medlemmerne.

Beløb indbetalt af medlemmer for køb af medlemsbeviser anses for varige, almennyttige bidrag og kan under ingen form genudbetales til indskyderne.

§8. Administration

Over for myndighederne tegnes foreningen af formand og kasserer i fællesskab.

Pantsætning, optagelse af lån og lignende dispositioner, forudsætter flertalsbeslutning i bestyrelsen og en godkendelse heraf på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.

§9. Revision

Generalforsamlingen vælger 2 bilagskontrollører for 2 år som er valgt forskudt. De skal ved den årlige revision gennemgå regnskab og bilag og påtegne regnskabet med deres bemærkninger.

De har adgang til når som helst at foretage uanmeldt gennemgang og skal uophørligt iværksætte en gennemgang, hvis bestyrelsen anmoder om det. De skal have stillet vedtægterne og beslutningsreferaterne fra bestyrelsesmøder til kontrol af, at de afholdte udgifter er besluttede.

§10. Medlemsbeviser og mortifikation af medlemsbeviser

Bestyrelsen fører en protokol over samtlige medlemsbeviser. Heri indføres medlemmets navn, adresse, telefon samt mailadresse, om muligt købsdatoer.

Mortifikation ved dødsfald.

§11. Vedtægtsændringer

Beslutning om ændring af vedtægterne kræver at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor, samt ændringsforslagene har været tilgængelige til gennemsyn i forsamlingshuset inden generalforsamlingens afholdelse.

§12. Foreningens ophør

Bestemmelser om foreningens ophør kan kun træffes efter de samme regler, som er gældende for vedtægtsændringer.

Ved foreningens ophør skal al ejendom realiseres og eventuel gæld afregnes. Foreningens formue skal herefter, alt efter generalforsamlingens beslutning, fordeles mellem lokale foreninger, som er tilhørende på Sydfalster.